Genbrugelige | 24 måneders garanti | Bionedbrydelige

Genbrugelige | 24 måneders garanti | Bionedbrydelige

Søg Søg

Returnering

Returnering

Hvis du har købt et brillestel uden glas kan du returnere et produkt købt på www.carlottasvillage.dk indenfor 30 dage fra den dag, du modtog det.

Hvis den sidste dag af de 30 dage er i en weekend eller på en helligdag udvides returperioden til førstkommende hverdag. Du skal give os besked om din returnering indenfor denne periode.

Undtagelser fra returnering

Det er ikke muligt at returnere produkter, som er lavet specielt til dig og som har en distinkt personlig karakter som eksempelvis glas lavet til en bestemt brille efter dit valg, med dine styrker eller med farver og/eller filtre, du har valgt.

Rensevæsker og -klude kan af hygiejniske årsager ikke returneres, hvis forseglingen på pakningen er brudt.

Hvordan du returnerer produkter

Hvis du ønsker at returnere et produkt bedes du udfylde returformularen.

Du kan ikke returnere et produkt ved at nægte at modtage det eller undlade at afhente det. Du er nødt til at udfylde formularen i linket ovenfor. Linket vil også informere dig om, hvordan du returnerer produktet.

Vi accepterer ikke returneringer til pakkebokse og "modtager betaler ordrer".

Du skal betale for returfragten.

Refundering af returnerede produkter

Når du returnerer et produkt refunderer vi det beløb, vi har modtaget fra dig, fratrukket eventuelle tilvalgte leveringsomkostninger.

Vi refunderer beløbet så hurtigt som muligt, til det betalingskort, du har brugt ved købet. Vi forbeholder os ret til at vente med udbetalingen, til vi har modtaget produktet retur og kontrolleret, at det er i den forventede stand (se nedenfor).

Produktets og emballagens stand ved returnering

Du er kun ansvarlig for en mulig forringelse af et produkts værdi, hvis du har behandlet det på anden måde end den, der er nødvendig for at se og afprøve produktet på samme måde, som du ville gøre i en fysisk forretning.

Forseglede produkter som rensevæsker og -klude skal returneres i den uåbnede og forseglede pakning af hygiejniske årsager.

Du skal returnere produktet i den originale emballage. Hvis emballagen er ødelagt kan det muligvis forringe produktets værdi. Forringelsen vil blive fratrukket det beløb, du skal have refunderet.

Sørg venligst for, at produktet er pakket forsvarligt ind, før du sender det. Brug gerne den samme æske, som du har modtaget det i.

Du har ansvaret og risikoen for produktet, indtil vi har modtaget det/dem retur. Vi anbefaler derfor, at du gemmer kvittering for forsendelse samt trackingnummeret.

Search

Skift sprog