Genbrugelige | 24 måneders garanti | Bionedbrydelige

Genbrugelige | 24 måneders garanti | Bionedbrydelige

Søg Søg

Alt du skal vide om solbriller

Carlottas-Village-Eyewear-Acetate-sunglass-Kat-Acetate-sunglass-profile-boy-curly

Solbriller har flere vigtige funktioner. Vi bruger dem først og fremmest til at kunne se bedre i skarpt lys udenfor. Vi bruger dem også til at beskytte øjnene mod solens UV-stråler, og vi tager dem på som en fashion accessory.

Solbriller er for det meste noget, vi forbinder med sol og sommer, men vidste du, at det anbefales at bruge solbriller i alle årets 12 måneder? Vi ser her nærmere på hvorfor og guider dig i, hvilke solbriller der passer bedst til dig og dine behov.

8 grunde til at bære solbriller året rundt

  • For at se bedre, f.eks. ved kørsel. Alt efter hvilke solbriller du vælger, kan de forbedre dit udsyn, fremhæve eller nedsætte kontraster og reducere blænding og refleksion fra solen

  • For at passe på synet. Langvarig eksponering for UV-stråler kan forårsage øjenskader som forbrænding af hornhinden og grå stær

  • Brug også solbriller, når det er overskyet. UV-stråler er stadig skadelige i overskyet vejr, så tjek UV-indekset

  • Husk også solbriller, når du bruger kontaktlinser. Selvom mange kontaktlinser i dag fås med beskyttende filter, er det ikke altid nok

  • For at forebygge aldringstegn. Som på resten af kroppen fremskynder UV-stråler også hudens aldringsproces i det sarte øjenområde. Reducer med solbriller risikoen for rynker og pigmentpletter ved øjnene

  • For at beskytte mod vind, snavs og insekter. Solbriller virker også som et skjold mod vind, pollen, insekter, støv og andre fremmedlegemer, der kan beskadige og irritere øjnene

  • Du kan altid gemme dine trætte øjne bag et par shades

  • Som fashion statement. Spice dit outfit op med den altid aktuelle fashion accessory

Hvilke solbriller skal jeg vælge?

Når du skal vælge dine nye solbriller, er der en række forskellige faktorer at tage hensyn til, for at du finder det helt rigtige match. Overordnet handler det om at finde de solbriller, som passer til de situationer, du skal anvende dem i, og den model, du bedst kan lide stilmæssigt, og som klæder dit ansigt.

Solbrilleglas kategori 0-4

Solbrilleglas opdeles i 5 forskellige glaskategorier, som bruges til at angive mængden af lys, der filtreres gennem solbrilleglassene. Skal du bruge dine solbriller under særlige forhold, er det derfor en god ide at tjekke glaskategorien for at sikre, at de er egnede til de aktuelle lysforhold og behov.

Kategori 0

Solbriller i denne kategori har ingen eller meget lidt filtrering og giver ingen beskyttelse mod solen. De bruges udelukkende til fashion og indendørs brug.

Kategori 1

Disse solbriller giver en let filtrering af lyset. De bruges primært som café og shopping solbriller, men er også velegnede på overskyede dage. De kan bruges både ude og inde og fungerer som trendy statement solbriller.

Kategori 2

Solbriller i kategori 2 er et populært valg, som giver god beskyttelse mod blænding og er velegnet til europæisk sommervejr.

Kategori 3

De fleste solbriller finder du i denne kategori, som anbefales til stærkt sollys. Solbriller i kategori 3 giver en høj filtrering af lyset og god beskyttelse mod solens skadelige stråler samtidig med, at de reducerer blænding.

Kategori 4

Kategori 4 er til ekstreme forhold som f.eks. under bjergvandring eller vandsport. De er for mørke til almindeligt dagligt brug og svagt lys, da de begrænser synet for meget. De egner sig derfor heller ikke til bilkørsel.

Solbrilleglassenes farver og deres funktion

Solbrilleglassenes farve er mere end bare fashion trends og smag. De forskellige farver har hver deres funktion, som gør dem specielt egnede til forskellige vejrforhold og aktiviteter.For at få det optimale ud af dine solbriller vil det derfor være en god idé at tage farvernes individuelle fordele med i dine overvejelser, når du skal vælge nye solbriller.

Blå solbriller

Blå glas giver en kølig tone og nedsætter kontraster.

Brune solbriller

Brune glas giver en varm behagelig tone, blokerer blåt lys og fremhæver kontraster.

Grønne solbriller

Grønne glas giver en kølig tone, der virker afslappende. De nedtoner blåt lys, bevarer farvebalancen og forstærker kontraster.

Grå solbriller

Grå glas giver en kølig tone, der virker balancerende og bevarer farveforskellene.

Gule og orange solbriller

Gule og orange glas giver en varm tone, øger kontraster og fremhæver detaljer. Specielt velegnede til skisport og aktiviteter i tåge eller nedsat belysning.

Lyserøde og røde solbriller

Lyserøde og røde glas giver en varm tone og fremhæver kontraster i endnu højere grad end de gule og orange glas. Den røde farve bruges bl.a. til jagt og lyserøde glas er specielt velegnede til skisport i høj sol.

Solbriller med polariserede glas

Solbriller med polariserede glas - også kendt som polaroid solbriller - har en speciel belægning, et anti-blændingsfilter, som gør dem specielt velegnede til bilkørsel og til ophold ved vandet og skiture, da de hjælper med at fjerne det lys, der reflekteres fra asfalt, vand, sne og andre reflekterende overflader.

Guide til solbriller baseret på ansigtsformer

Er du i tvivl om, hvilke modeller, der vil klæde dig bedst? Se vores guide til briller baseret på ansigtsformer – den passer også til solbriller.

Shop solbriller fra Carlottas Village

Search

Skift sprog